Bøger / faglitteratur

8 gode livsråd mod kræft : lev sundt i harmoni med dine stenaldergener


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 16. sep. 2011

En god bog til dem, der har en kræftsygdom og vil leve sundt. Muligvis vil den primært fange kvindernes interesse, men det er mest pga. bogens æstetiske udtryk med mange varme rødlige (og lyserøde) farver som layout på siderne.

Forfatterne er tyske, og arbejder med kræftforskning. Bogen indeholder 8 enkle råd, som både forebygger og bekæmper kræft. Indledningsvis kritiserer forskerne vores livsstil, fordi vi har vænnet os til et moderne liv, med hurtig mad, slik og minimal motion. De vil have, at vi skal leve sundt og i harmoni med vores "stenaldergener". De 8 livsråd er: at spise det rigtige sukker, sørge for at få godt med protein, vælge sunde fedtstoffer og olier, spise rigeligt med plantestoffer, få nok dagslys, være opmærksom på den psykiske balance, motionere meget, og sove tilstrækkeligt. I hvert livsråd går de i dybden med emnet, og kobler det sammen med nye veje til kræftbehandlingen. De går meget op i kosten som forebyggelse og behandling sammen med andre metoder. Det er især vigtigt med e-vitamin og reduktion af kulhydrater. Forkert kost kan endda skade mere end rygning, skriver de. Det er en interessant bog, som opfordrer til en aktiv kamp mod kræftcellerne fremfor at lade skæbnen råde. Den er sat flot op med mange farvede sider, illustrationer og faktabokse, som virker indbydende.

Der er Kræft - hvad er det, og hvad kan der gøres?, 2011.

Bogen er sober og saglig. Man bliver væsentligt klogere på hvilke "regler", man med fordel kan leve efter, for et langt og sundt liv.