Bøger / faglitteratur / øvelser

7 dages forældretræning : mindre stress og mere energi i din hverdag med familien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Britta Liboriussen

2006

I følge bogen er Lorraine Thomas Storbritanniens førende forældrecoach. Hun har en bachelorgrad fra Cambridge University og er uddannet lærer. Hun har to små børn og en 18-årig stedsøn, så kvalifikationerne for at give råd til forældre skulle være i orden. Udgangspunktet for at skrive denne bog er hendes opfattelse af, at forældre er lidenskabeligt engageret i at være den bedst mulige forælder. Det kan være svært i en travl hverdag. Derfor er der brug for kreative løsninger på familieproblemer. Efter forord og en kort indledning følger 11 kapitler om almindelige problemer i almindelige familier. Det drejer sig blandt andet om tid til at nyde familielivet, om travle morgener og aftenens "arseniktimer", om at kommunikere med børn, om bekymringer og om problemer med familiebudgettet. Et sidste kapitel, kapitel 12, runder bogen af. Hvert problem introduceres med genkendelige eksempler, og der angives en handlingsplan over syv dage. Forfatteren skriver friskt og godt, og rådene er konkrete og ofte ganske enkle. Der er desværre rigtig mange skemaer, aftalehjul og andet, der skal udfyldes. Det gør måske bogen mindre biblioteksegnet. Forfatteren lægger vægt på at spørge ind til forældrene, der så selv må tænke over tingene og finde frem til løsninger. En fin måde at vække til eftertanke på. En anvendelig bog med konkrete råd til travle og kærlige forældre med børn i alle aldre.