Bøger / faglitteratur

50+ og nystartet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om at blive selvstændig, når man har passeret de 50 år og har et erfaringsrigt arbejdsliv med i bagagen. Tolv selvstændige i alderen 54-68 fortæller om de første år med egen lille virksomhed.

Indhold

Flere og flere, der har passeret de 50, overvejer springet fra lønmodtager til selvstændig af mange forskellige årsager. De fleste af lyst, andre af nød. Fælles for dem er, at de har kortere tid at løbe på, før forretningen skal give overskud, og at de besidder en kernekompetence, der kan formes til et levebrød. Men hvordan? Denne bog er en praktisk hjælp til den modne, som på en professionel måde ønsker at forberede springet til egen lille virksomhed. I første del af bogen fortæller 12 selvstændige i alderen 54-68 år åbent og ligefremt om deres overvejelser, forventninger og bekymringer samt om de reaktioner og den virkelighed, der mødte dem de første år. Anden del fokuserer på, hvad den modne bør overveje før start, på realistiske krav til selvledelse, på faldgruber i dagligdagen, på at kunne prissætte og sælge sig selv, på markedsføring, netværk og økonomi, på pension, sikkerhedsnet, a-kasse, sygdom og efterløn. Og ikke mindst på, hvor længe man kan eller vil blive ved


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2009

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 16. mar. 2009

Bogen er tænkt som inspiration og støtte for de mange, der selv i en sen alder har drømmen om at etablere egen virksomhed.

I bogens første del præsenteres vi for fortællinger. Det er 11 kvinder og mænd, der er blevet interviewet af A.G. om deres livssituation. Fælles for dem er, at de har passeret de 50 år, at de har en længerevarende uddannelse og lang erhvervserfaring bag sig, og at de alle har forsøgt at etablere sig som selvstændig. Interviewene har fundet sted først. Derefter er så fulgt op på den enkeltes situation efter tre måneder og igen efter yderligere tre måneder. I de fleste tilfælde er det gået godt. Men vi præsenteres også for tilfælde, hvor den interviewede er stødt på barrierer i form af uvidenhed eller restriktioner, der har virket hæmmende. I anden del gennemgår A.G. fakta om det, at etablere egen virksomhed. Hun refererer bl.a. til en undersøgelse foretaget af Rambøll, der slår fast, at udløsende faktorer til springet som selvstændig ofte er særlige faglige kompetencer, mulighed for hjemmearbejde og adgang til it, gode finansielle rammer som fx ingen forsørgerpligt, opbakning fra familie, venner og netværk. Hun gennemgår, hvad der er at tage hensyn til i en sen alder, og faldgruber at tage sig i agt for.

Bogens styrke ligger bl.a. i, at den er skrevet under den finansielle krise, så den er en faktor, der regnes med.

Bogen er en letlæst og redelig brugs- og inspirationsbog for den, som i en sen alder ønsker at forberede springet til egen virksomhed.