Bøger / faglitteratur / billedværker

50+3 Skoghult


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gengivelser af værker af forfatteren og foredragsholderen Bertill Nordahl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Ellen Lind Jensen

2005

Bertill Nordahl turde være et kendt forfatternavn i bibliotekerne med mange titler om kønsproblematikker og andre menneskelige problemstillinger bag sig. En del af hans professionelle virksomhed bruger han som foredragsholder. Han er en ordets mand. Derfor er det ukendt for de fleste, at han også tegner og maler i sin fritid. Han gør det af mentalhygiejniske grunde. Han kan lide det, kan lide at gå ind i det han opfatter som "det vidunderligt meningsløse i at tegne og male". Størstedelen af bogen er gengivelse af en række billeder, der er blevet til da forfatteren var 53 år i Skoghult i Sverige (heraf titlen, som også refererer til et par tidligere bogtitler af forfatteren). Billederne har det tilfælles, at de forener det skrevne ord med det billedmæssige udtryk. Selvom han plejer at male der, "hvor ordene slipper op", har han her ladet ordene få plads i billederne. Nogle gange som en sætning eller et begreb, der sammen med farverne lægger op til en stemning. Andre gange lader han skriftbilledet danne et visuelt udtryk, så selve ordene forsvinder, men danner en billedmæssig helhed. Der er tegne- og maleglæde på hver en side og lyst til at eksperimentere. Forfatteren forklarer sig i forordet og skriver som efterord en lille selvbiografi med fokus på sit forhold til kunst. Bogen er i A4 tværformat med spiralryg. Meningsfuld, meningsløs bladrebog for hvem som helst.