Bøger / faglitteratur / erindringer

37 sekunder : en kvindes bemærkelsesværdige nærdødsoplevelse


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog
dansk
Omfang
205 sider
Udgivet
2016
Ophav
Genre og form
erindringer

Beskrivelse


Om Stephanie Arnolds nærdødsoplevelse i forbindelse med fødslen af hendes andet barn, hvor hun bliver ramt af den sjældne og alvorlige fødselskomplikation fostervandsemboli.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2016

af

af

Merete Trap

d. 1. juli 2016

"Jeg kan ikke give dig nogen lægevidenskabelig forklaring på, hvorfor du overlevede. Jeg tror, at du er nødt til at finde et spirituelt svar på det." Sådan var en læges ord til 41-årige Stephanie Arnold, efter hun overlevede fostervandsemboli. For spirituelt interesserede som gerne læser om nærdødsoplevelser.

Mens 41-årige Stephanie Arnold venter sit andet barn, får hun pludselig en frygtelig forudanelse. Hun vil dø under fødslen. Hun opsøger forskellige læger, men der er ingen faresignaler. Da fødslen går i gang, får Stephanie fostervandsemboli, og går i koma. I bogen beskrives tiden op til fødslen, derefter perioden i koma og endelig tiden bagefter. Regressionsterapi hjælper Stephanie med at huske tiden i koma, hvor hun oplever sin egen død og mødet med andre sjæle. Undervejs fortæller også Stephanies mand og omgangskreds. I baggrunden ligger altid hendes jødiske tro. Amerikanske Stephanie Arnold er tidligere tv-producer, men har i dag viet sit liv til familien.

Dette er en velskrevet og interessant fortælling, hvor forfatterens budskab "hvis du mærker noget, så sig noget" går klart igennem. Forfatterens baggrund som producer, lader sig ikke benægte, idet bogen udstråler en fin portion af naturlig skepsis samt grundighed. Vil fænge hos enhver med interesse i det spirituelle og nærdødsoplevelser.

Kan sammenlignes med Eben Alexanders populære udgivelser fx Til himlen og tilbage.