Bøger / faglitteratur

324 : 324 - det tager kun 324 dage at ændre livsstil


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om at opnå en ny og bedre livsstil gennem indsigt i hvad lykke betyder for den enkelte. Med konkrete anvisninger på hvordan man opnår lykke samt indsigt i hvordan man undgår mulige fejltrin på vejen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2009

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 16. jan. 2009

Interessen for personlig udvikling er stor, hvilket afspejler sig i bibliotekernes bugnende hylder. Denne selvhjælpsbog kan læses uden særlige forudsætninger, men kræver, at læseren arbejder aktivt med, og udbyttet bliver størst, hvis læseren er på bølgelængde med forfatteren.

Bogen er blevet til i samarbejde med en journalist. Resultatet er lidt snakkende med en del gentagelser, men forfatterens budskab går tydeligt igennem. Han henter inspiration fra flere sider, som det også fremgår af litteraturhenvisningerne i teksten. Mange af ideerne er kendte, men forfatteren har sammensat dem i et personligt koncept. Han ejer i øvrigt firmaet THINK ABOUT IT, der også beskæftiger sig med selvudvikling, og som nævnes flere steder i bogen. Selvudvikling ses som en livslang proces, og det antages at vare ca. 1 år at sætte radikale livsændringer i værk. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk del med spørgeskemaer og øvelser. En række interviews med mennesker, der har fundet deres essentielle lykke, belyser forfatterens tanker.

Forfatteren har også i sine tidligere bøger beskæftiget sig med aspekter af personlig udvikling, som fx i Enneagrambogen, 2005.

En ret omfattende selvhjælpsbog i personlig udvikling på individplan både i privat- og arbejdslivet med en lille afstikker til det globale plan. Både det teoretiske og det praktiske aspekt er medtaget, og bogen indeholder mange skemaer, der skal udfyldes, hvilket gør den mindre egnet i bibliotekssammenhæng.