Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

2. verdenskrig


Beskrivelse


I bogen kan eleverne læse om, hvorfor 2. verdenskrig begyndte, hvor og hvordan krigen blev udkæmpet - og hvordan livet var i Danmark og Tyskland under krigen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2010

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 10. juni 2010

Serien henvender sig primært til mellemgruppen på de 10-13-årige og kan i folkeskolen anvendes i klasseundervisning, til emne- og projektarbejde. Emnet har umiddelbart interesse hos mange, og bogen vil blive mødt med stor interesse også som selvstændig læsning hos målgruppen.

Bogen dækker det brede emne fint og kommer omkring nazismen, krigens begyndelse, Danmarks besættelse og krigens gang i Europa og Sovjetunionen. Modstandsbevægelsen, tilbagegangen for Tyskland, Endlösung, atombomben og krigens afslutning behandles ligeledes sobert, men relativt kort med 40 siders tekst i alt. En del glimrende og dramatiske fotos fra samtiden illustrerer teksten, og sidst i bogen fremstilles krigens forløb på 4 kort. Opgaver til bogen kan hentes på forlagets hjemmeside. Derudover henvises til to udmærkede hjemmesider bagest i bogen.

Interessen for emnet indbyder stadig til rigtig mange udgivelser hvert år. Denne føjer sig fint til rækken og præsenterer emnet på bedste vis for de læsere, der formodentligt møder eller behandler det for første gang.

I lighed med de andre bøger i serien, De store fagbøger, behandles emnet sobert og veltilrettelagt. Udover den primære målgruppe kan bogen med held indgå i et undervisningsforløb for ældre, læsesvage elever, der også vil have stor interesse for emnet.