Gå til indhold



2. verdenskrig


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

32 sider: ill. i farver ; 28 cm

Udgivet

2010

Originaludgave

2010


Beskrivelse


Korte biografier med fotos og citater af nogle af de mennesker, der spillede en central rolle i 2. verdenskrig


Anmeldelser (1)


30. jun. 2010

En ny forlagsserie: Hvem er hvem i -. Her er det om personer fra 2. verdenskrig. Bogen kan bruges som supplement i historieundervisning fra 7.-9. klasse eller som en kort introduktion til de beskrevne personligheder.

Persongalleriet, der er udvalgt, spænder fra Hitler og Churchill og andre vigtige aktører i 2. verdenskrig, over en humanist som Raoul Wallenberg og til stort set ukendte spioner, en kvindelig flypioner og en forsker, der var med til udviklingen af den første atombombe. Der er ikke megen beskrivelse af personerne, det er mere den påvirkning, de hver især havde for udviklingen af krigen, der behandles. De 11 udvalgte har hver deres opslag. Bogen er gennemillustreret med flotte fotos, plakater og bokse med citater og fakta. Alt understøtter teksten godt. Sidst et opslag om propaganda og webadresser. Der er også en tidslinje, stikord og henvisning til bøger og hjemmesider.

Der findes et virkeligt bredt udvalg af litteratur om 2. verdenskrig. Hvis man vil have en mere almindelig biografi er Hvem er hvem i anden verdenskrig - internationalt, 2003, et godt bud. Ligeledes er der også skrevet mange bøger/biografier om de kendteste af bogens personer.

Som biografi betragtet er der ikke mange oplysninger. Man kan fx på internettet hurtigt finde flere oplysninger om de pågældende. Bogens force er, at den beskriver den påvirkning, de enkelte havde på krigen. Det er dog meget kortfattet, og personen forsvinder i begivenhederne.

Lektørudtalelse

Af

Marianne Andreasen


Informationer og udgaver

Bog

2010