Bøger / faglitteratur til børn

1980'erne


Beskrivelse


Atten internationale og tre danske begivenheder, blandt andet om præsident Reagan, HIV, Falklandskrigen, Tjernobyl, Den Himmelske Freds Plads og Berlinmurens fald. For Danmarks vedkommende om elbilen, bruddet på DRs monopol og Blekingegadebanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 11. aug. 2009

Bredt vue over 1980'erne, som er til at gå til fra 13-års alderen. De 18 internationale og 3 danske afsnit danner tilsammen et billede af et meget stormfuldt og afgørende årti i verdenshistorien, og dette får man en tydelig fornemmelse af gennem de korte tekster og dokumentariske fotos. Forsiden formidler bogen.

1980'erne var årtiet for præsident Reagan, HIV, Falklandskrigen, Tjernobyl, Den Himmelske Freds Plads og Berlinmurens fald, begivenheder, som fik markant indflydelse på historien. For Danmarks vedkommende var det årtiet hvor DRs monopol blev brudt og Blekingegadebanden drev deres spil. De enkelte afsnit er udformet som opslag på en tavle, opsat med virtuel tape og nåle, hvilket understreger bogens karakter af "hastige opslag" mere end dybtgående artikler. Ordliste og stikordsregister forefindes sammen med en meget summarisk personliste på otte personer, bl.a. Kim Larsen, Madonna og Martina Navratilova, hvilke udvælgelseskriterier der så ligger til grund for dette?.

Der er en del forlagsserier, der behandler et årti ad gangen på nogenlunde samme vis, fx serien Portræt af et årti. Den her foreliggende serie adskiller sig dog ved færre og noget mere dybtgående afsnit og ved en langt bedre billedside.

Endnu en udmærket bog i serien om danske og især internationale begivenheder udformet som 21 opslag på en opslagstavle. I klar, enkel tekst og gode doku-billeder gives et bredt og tankevækkende vue over et meget markant årti i det 20. århundredes verdenshistorie.