Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

1917 - en ny tid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Kunstneren Johannes Larsen (1867-1961) og hustruen Alhed Larsen (f.1872-1927) indbød i 1917 et væld af kunstnere og forfattere til deres hjem det meste af sommeren, hvor man diskuterede kunst, politik og litteratur. Med illustrationer og uddrag fra kunsttidsskriftet "Klingen", der så dagens lys samme år.

Indhold

Indledning (Erland Porsmose: Et mødested og et åndeligt frirum. Kurt Risskov Sørensen: "Det feberhede år, 1917". Christian Kortegaard Madsen: 1917 en ny tid). Et besynderligt møde (Otto Gelsted: En kunstnerkreds. Kurt Jungstedt: När livet är ungt. Axel Salto: Om tiden i Paris, introduktion til Klingen. Bodil Bech: Jeg mindes en kvist. Grethe Jungstedt fortæller : interview ved Erland Porsmose. Poul Uttenreitter: Omkring Klingen. Harald Giersing: Aforismer. Til Klingen). Krigen og kunsten (Axel Salto: 14. juli. Sigurd Swane: Madonna med barnet - midt i krigens rædsler. Per Krogh: Nervøsitet eller en stille nat ved fronten). Vejen til det oprindelige (Axel Salto: Pablo Picasso. Mogens Lorentzen: Negerkunst og barnekunst. Johannes V. Jensen: Johannes Larsen og hans billeder. Malene Linell Ipsen: Dysmorphisme-debatten. Carl Julius Salomonsen: De nyeste kunstretninger og smitsomme sindslidelser). - Digte af: Sigurd Swane, Emil Bønnelycke, Otto Gelsted, Pierre Albert-Birot, Kai Hoffmann


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2017

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 8. sep. 2017

I 1917 fyldte kunstneren Johannes Larsen 50 år, og sammen med sin hustru indbød han et væld af kunstnere og forfattere til sit hjem det meste af sommeren, hvor man diskuterede kunst, politik og litteratur. Meget interessant for alle, der skal læse om kunst og kultur fra denne periode.

Johannes Larsen-museet i Kerteminde har åbnet en ny tværfaglig udstilling, der beskriver det åbne og frisindede kunstnermiljø omkring malerne Fritz Syberg og Johannes Larsen. Johannes Larsens store kunstnerhjem var et samlingssted for andre kunstnere og forfattere, der ofte tog ophold her i ugevis, hvor tidens store kunstspørgsmål blev drøftet. I 1917 lå Danmark i ly for stormagternes krig i Europa, og det betød samtidig stor velstand og rigdom pga. den store eksport af fødevarer. Det dryppede også på kunstnerne, der kunne sælge til gode priser. Dette kunstmiljø skildres i bogen, der også indeholder mange illustrationer og uddrag fra kunsttidsskriftet "Klingen".

Et rigtig interessant komponeret udstillingskatalog, der gennem kunst og essays giver et billede af samtidens selvforståelse. Smukke farvegengivelser og velskrevne artikler gør bogen meget anvendelig for litteratur- og kunststuderende.

Museumsinspektør Erland Porsmose har skrevet om kunstnerkolonien i Kerteminde i fx Du danske sommer fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang.


Journalen

2018, nr. 2

af

af

Niels Mortensen (f. 1953)

2018, nr. 2



Informationer og udgaver