Bøger / faglitteratur til børn

14 danske kunstnere du bør kende


Beskrivelse


Kalkmalerier i Birkerød ; C.W. Eckersberg ; Bertel Thorvaldsen ; P.S. Krøyer ; L.A. Ring ; Vilhelm Hammershøi ; Asger Jorn ; Per Kirkeby ; Michael Kvium ; Elmgreen/Dragset ; Olafur Eliason ; Tal R ; Jeppe Hein ; Jesper Just.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2015

af

af

Jesper Holtoug

d. 21. sep. 2015

Har du brug for et overblik over de sidste 500 års billedkunst i Danmark, så er det her et godt bud - især hvis du er over 12-13 år. Kan også anvendes af voksne.

Bogen giver 14 nedslag i dansk billedkunst - fra middelalderens kalkmalerier, over Guldalderen, Det Moderne Gennembrud og Cobra til nulevende skabere af billedkunst, lys og installationskunst. Der fortælles om 500 års hovedværker i dansk billedkunst - og bogen er gennemillustreret, hvilket understøtter beskrivelser og forklaringer. Hvert kapitel beskriver på 6-8 sider de forskellige kunstnere og kunstformer, så man fornemmer forandringen i billedkunstens udtryk. Bogen rummer desuden et ret omfattende kunstleksikon, som letter forståelsen.

Teksten er ikke helt let, men de mange, fine illustrationer medvirker til at sætte kød, kraft og liv i teksten. Det er spændende og relevante kunstneriske udtryk, som er blevet udvalgt. Man kan selvfølgelig mene, at man slet ikke kommer i dybden med de enkelte kunstnere, men en sådan indvending giver ikke mening, da hensigten netop er at skabe overblik og fornemmelse af udvikling, sammenhæng og overblik. Dette lykkes fint med bogen.

Minder i stil, tone og sværhedsgrad om de øvrige bøger fra Melonis Kunstbibliotek - men som den eneste af disse behandler bogen her femhundrede års dansk kunsthistorie i et sammenlignende perspektiv.