Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

11 kunstnere du bør kende


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

San Vitale, Ravenna ; Leonardo da Vinci ; Caravaggio ; Rembrandt ; Claude Monet ; Vincent van Gogh ; Pablo Picasso ; Mark Rothko ; Salvador Dali ; Andy Warhol ; Cindy Sherman


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2014

af

af

Hans-Christian Uth

d. 21. aug. 2014

Bogen kan anvendes af særligt interesserede børn og unge, og den kan anvendes i billedkunstundervisning på 5.-9. klassetrin, men måske er den allermest anvendelig som samtalebog i kunstinteresserede familier.

De 11 afsnit om billedkunstnere fra San Vitale i femhundredetallet til den moderne iscenesættende Cindy Sherman består af tre-fire siders tekst akkompagneret af tre til syv illustrationer - de fleste i farver. Hvor kunstneren ikke har skabt selvportrætter indledes afsnittet med et foto af kunstneren. De fleste illustrationer har forklarende billedtekster, og brødteksten består af småafsnit, som beskriver kunstneren, teknikkerne, hensigterne og de udvalgte eksempler. Bogen henvender sig ind imellem direkte til en barnelæser, men det faglige og sproglige niveau er generelt højere. Tekst og illustrationer hænger ikke altid helt godt sammen, og bogens afsluttende kunstleksikon - som også skulle kunne anvendes som ordforklaring - virker noget tilfældigt, og man savner fx ord som ikon og ekspressionisme. Der er en enkelt uoverensstemmelse mellem bogens angivelse af rækkefølgen af kunststile og bogens faktiske, og man savner i bogen en repræsentant for ekspressionismen.

Udover mange monografier om billedkunstnere har vi fra 2010 Børnenes bog om kunst, som er en bred beskrivelse af kunsthistorien.

Inspirerende, relevante og kompetente nedslag i billedkunstens historie, som eventuelt kan være indgangen til fordybende læsning.