Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

101 børneideer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om sjove udklædninger, skattejagter, pynteting, klippeklister, kagebagning, julepynt, insektjagt, påskeæg og meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Inger Søndergaard

2007

Idebog med forslag til aktiviteter året rundt: Lege, bagning, fester og klippeklistre m.v. med børn, der kan laves i en fart. Umiddelbart henvender bogen sig til børn, men den vil også falde i god jord blandt forældre, bedsteforældre og børneinstitutioner, som har børn fra 4 år.

Hver ide fylder et opslag i denne lille kvadratiske handy bog, der rummer i alt 101 usorterede ideer til aktiviteter med børn i anledning af påske, fastelavn, jul, halloween, årstider, fest og leg. Aktiviterne foregår både udendørs og indendørs. De kan ifølge bogen laves i en ruf uden det helt store udstyr. Ideerne anvises med en liste over, hvad man skal bruge og en kort let tekst på venstreside og et farvefoto på højreside. Forfatterne er: Billedkunstner og stylist Nicoline Olsen, og tv-vært og journalist Signe Wenneberg, som er kendt fra flere titler bl.a.: Komsammen, 2005. De har her udvalgt og moderniseret mange traditionelle lege og aktiviteter fx ved at bruge computeren til at lave et billedlotteri. Men der er også både nye ideer og gamle ideer i en ny smart indpakning.

Ideerne er knapt så fyldigt beskrevet som i fx Krudtugler & kanelsnegle, 2004. Men den supplerer fint vores samling af idebøger til børn. Den virker overskuelig og lækker inspirerende til leg og kreativitet. Både format, billeder og den overskuelige tekst vil appellere til mindre børn som medaktører til ideerne.

Glad og moderne inspirationsbog, som fortjener at stå på hylden de steder, hvor børn færdes.