Bøger / faglitteratur


Beskrivelse


100 fordomme og myter omkring tilberedning, opbevaring og valg af fødevarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2018

af

af

Christine Christensen

d. 2. nov. 2018

Sjov lille bog, der af- eller bekræfter en masse myter om mad, tilberedning og tilsætningsstoffer. Til læsere, der ønsker en lettilgængelig tilgang til de mange forskellige holdninger til mad.

Vi bruger en stor del af vores liv på at spise og drikke. Derfor opstår der en masse fordomme og myter omkring tilberedning, opbevaring og valg af fødevarer. Bogen indledes med et forord, der kort fortæller om de to forfatteres baggrund, herefter er de forskellige myter opdelt i kategorier som; frugt og grønt, slik, snacks og drikkevarer, økologi og hygiejne. En myte er fx, at man ikke må putte salt i kogevandet, når man laver kartoffelmos. Efterfølgende be- aller afkræftes hver myte over 1-2 sider, hvor konklusionen opsummeres til sidst. Bagerst i bogen er der en grundig gennemgang af de mange referencer.

Lettilgængelig faktabaseret viden, der formidles underholdende og derfor vil være velegnet til højtlæsning eller som udgangspunkt for en sjov debat. De mange husmorråd tages under kærlig behandling, og det er tankevækkende at så meget forkert viden lever videre i bedste velgående trods diverse oplysningskampagner.

Forlaget FADL har udgivet en række bøger i serien "100 myter om..." Denne minder en del om 100 myter om fordøjelse og kost.