Bøger / faglitteratur / hækleopskrifter

100 hæklede snefnug : hækl dit eget snevejr - til dig selv eller andre


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Hæklebog med opskrifter på snefnug, der kan udføres af begyndere, såvel som let øvede og øvede. Med forklaringer af teknikker, materialer, principper og inspiration til praktisk anvendelse af de færdige snefnug.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Louise Urban Andersen

d. 23. sep. 2014

Bogen henvender sig til alle med interesse for hækling, såvel begyndere som let øvede og øvede.

Dette er Caitlin Sainios første bog på dansk, men forfatteren har hæklet hele sit liv. Hendes store passion for symmetri kommer tydeligt til udtryk i de 100 forskellige opskrifter på snefnug. Bogen er inddelt i teknikker og udstyr, der kort forklarer, hvilke materialer der skal anskaffes for at kunne hækle de fine snefnug. Teknikkerne er grundlæggende for begynderne, men kan også bruges som opfriskning for de let øvede. Der er en beskrivelse af snefnuggenes princip, så det er muligt at lave sine helt egne designs. For at de færdige snefnug bliver helt perfekte, er der anvisning på, hvordan de spændes op og afstives. Der er desuden inspiration til at anvende de hæklede snefnug i sammenhænge eller hver for sig, blandt andet til gavemærker, mobile og snestormstørklæde.

Forlaget Turbine, som indeværende bog er udgivet af, udgav i 2012 bogen 100 blomster i hækling og strik : en samling smukke blomster til dekoration, accessories og meget mere af Lesley Stanfield. De to bøger minder en del om hinanden i opbygning, men fortjener begge en plads på bibliotekets hylder.

En inspirerende hæklebog med opskrifter på snefnug, der kan udføres af begyndere, såvel som let øvede og øvede. Der er fine forklaringer af teknikker, materialer, principper og inspiration til praktisk anvendelse.