Bøger / faglitteratur

100 dage til en ny krop


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2004

af

af

Britta Liboriussen

d. 22. jan. 2004

Fitnessbog. I løbet af 100 dage kan man komme i form ved hjælp af dette program, mener forfatteren. Det drejer sig om at lægge livsstilen om. Formålet er at få mere energi i hverdagen, et bedre immunforsvar og synlige resultater i form af en fastere og mere smidig krop. Et vægttab er også muligt men ikke det primære. Forfatteren går ikke ind for skrappe slankekure med et hurtigt vægttab men for det varige vægttab, der langsomt kommer ved træning og sunde kostvaner. Forfatteren opstiller et træningsprogram, der i løbet af de 14 uger skal sikre resultater. Derudover er der gode råd om ernæring med forslag til en sund livsstil. Det er generelle råd om almindelig, sund hverdagsmad. Desuden er der spørgsmål og svar om kost og træning. Efter et kort forord følger programmet delt op uge for uge. Bag i bogen styrkeøvelser og henvisninger til relevante websider. Efter denne bog er der ingen undskyldninger for ikke at dyrke motion eller for at leve usundt. Her er eksempelvis gode råd til den travle småbørnsmor, der jo nemt kan få motion ved at lege med ungerne. Sund mad kan tilberedes i store portioner og fryses ned, og er der brug for fastfood i hverdagen, er der anvisninger på de sunde fødevarer, der også er i branchen. Der er en del litteratur om fitness. Denne bog udmærker sig ved at henvende sig til alle (kvinder) og ved sin lettilgængelige form.