Bøger / faglitteratur / kogebøger

10 kostråd - 10 familier


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 nye kostråd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Derunder er 9 mere uddybende råd såsom at spise fisk, fuldkorn, frugt og grønt etc. Indeholder 10 forskellige familiers forslag og opskrifter til kostrådene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2014

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 7. mar. 2014

Bogen viser med eksemplets magt, hvordan de officielle kostråd nemt kan følges og tænkes ind i hverdagen. Henvender sig til alle, der gerne vil leve sundt og som gerne vil have en lettilgængelig forklaring på ideen bag de officielle kostråd.

Der udgives mange koge-, livsstils- og slankebøger. Ofte er de forskellige råd og retninger direkte modstridende og med til at forvirre. De officielle kostråd bygger på det enkelte råd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Derunder er 9 mere uddybende råd såsom at spise fisk, fuldkorn, frugt og grønt etc. Kostrådene bygger på solid forskning. De får ikke nødvendigvis en til at slanke sig, men de forebygger livsstilssygdomme og sikrer en korrekt ernæring. Bogen lader 10 forskellige familier forklare, hvordan de opfylder anbefalingerne (hver familie lever efter alle kostrådene, men forklarer hver især ét af dem). Der er mange opskrifter, forslag til ugeplaner og anvisninger. Der er også en gennemgang af kostrådenes historie og baggrund. Rigt illustreret og fine eksempler.

Trine Hahnemanns Tænk før du spiser, 2010 giver en række opskrifter, der opfylder de 8 kostråd, som fra 2005 var de gældende. Efterfølgende er kostrådene blevet udvidet. Derudover er der udgivet diverse pjecer om kostrådene.

En god bog for dem, der gerne vil leve sundt efter langtidsholdbare evidensbaserede råd og ikke efter moderigtige slanketips.