Journalist Martin Riel debuterer med en bog om sin far, skrevet på baggrund af faderen, Allan Riel Johannessens, dagbogsnotater i årene 1976-78. Allan R. J. var psykisk syg, invalidepensionistfra sit 35. år og stofmisbruger. Han døde i 1982 af en overdosis, 49 år gammel. Bogen skildrer, loyalt mod alle parter, Allan R. J.s kærlighed til en i begyndelsen 12-årig pige - G - som han elskerat betragte, hvorledes hans liv går i opløsning, da hun (og hendes mor) nægter at modtage hans tilbedelse, og naboerne ensidigt fordømmer ham. Han mister sit i forvejen løse greb om tilværelsen påtrods af hjælp og støtte fra forældre og hjemmehjælpere, helt opgivende og knust, da hans veninde til slut begår selvmord netop som de opdager den støtte de kan give hinanden, skønt lige svage.Bogens ærinde er at skabe forståelse for naturligheden og det ganske ufarlige i Allans hovedløse og helt uerotiske betagelse af G, at opnå forståelse for, at noget, som støder mod vore fordomme, erufarligt, selv omdet er forbudt. Bogen virker dog ikke specielt provokerende, da mange af personerne er ret medfølende og forstående, og pigens mor egentlig udviser en overraskende besindighed. Envelskrevet afdækning af et tabuområde så det bliver vedkommende og tankevækkende.