To af de mest kendte danskere var næsten samtidige og forholdt sig til og skrev meget, godt nok på hver sin måde, om religiøse problemstillinger. Grundtvig og Kierkegaard er der tale om. Bogen er en kirkehistorisk fremstilling af de to og deres indbyrdes indflydelse. Selvom de to ikke i deres skrifter er i direkte dialog, er der alligevel direkte og indirekte referencer. Det er hvad forfatteren vil dokumentere. Bogen henvender sig til kirkehistorisk interesserede på et noget højt niveau.

Forfatteren har tidligere været ansat ved institut for kirkehistorie ved KU, og har skrevet bøger om både kirkehistoriske emner og om musik, fx Jeg-automaten : teologisk kritik af et menneskebillede, 2006 og Carl Nielsen - danskeren, 1991. Bogen er inddelt i tre afsnit, satser(?), "Indsvingninger", "Tætføringer" og "Over- og undertoner". Teksten er udformet som et langt essay, og giver kun mening, hvis den bliver læst fra begyndelse til slutning. Selvom der er mange referencer kan den ikke bruges som opslagsbog.

Forfatteren referer til andre titler om forholdet mellem Grundtvig og Kierkegaard: Kierkegaard først - og Grundtvig så, 1969 og Grundtvig og Søren Kierkegaard, 1952.

Læseren skal være inde i stofområdet på forhånd, men kan så til gengæld glæde sig over den sproglige og stilistiske fremstilling.