Bøger / faglitteratur / fotografier

#Childmothers - 17 pigers historier om at blive mor som barn


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fotografisk værk om piger i udviklingslande, der er blevet mødre i en alder af 12-15 år, som bl.a. omhandler børneægteskaber, pigeomskæring, kønsbaseret vold og seksualundervisning.

Indhold

Når piger bliver mødre ; Brud som barn ; Man skærer da ikke i piger ; Bien og blomsten ; Man skal ikke dø, når man giver liv ; Berøvet al værdighed ; En hårdtslående virkelighed ; Piger på flugt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2017

af

af

Louise Urban Andersen

d. 1. sep. 2017

Fotografisk smukt og oplysende værk om piger i udviklingslande, der er blevet mødre i en alder af 12-15 år. Bogen kan læses af alle med interesse for kvinders rettigheder i ulande.

En fotograf og en journalist har på tre kontinenter og i fem lande mødt en række piger, der har fået børn, inden de selv fyldte 15 år. Kronprinsesse Mary har skrevet forordet, hvor hun slår til lyd for, at oplysning og ligestilling imellem mænd og kvinder er vejen frem, for at undgå, at så mange piger på verdensplan bliver mødre, inden de selv er blevet voksne. Bogen indeholder portrætter af unge mødre, der fortæller om, hvordan det føles at være blevet mor i en tidlig alder. Bogen er opdelt i 8 kapitler, der bl.a. omhandler børneægteskaber, pigeomskæring, kønsbaseret vold og seksualundervisning. Følelserne hos mødrene varier meget fra afmagt over barnets fødsel, til glæde ved barnet og tilpasning til de forhold, der nu er tilbudt den unge mor. Nogle enkelte har stadig drømme på egne vegne om fx at komme i skole igen, men alle har de til fælles, at de ønsker det bedste for deres børn. Bogen er en forlængelse af fotoudstilingen #childmothers, der er blevet til i et projekt mellem Plan International og UNFPA, FN's Befolkningsfond.

Meget gribende beretninger fra de unge mødre. Fotografisk smukt værk, der sætter tanker i gang hos læseren.

Der er ikke umiddelbart noget materiale, der kan sammenlignes med denne bog.