Musik / rock

Hifalutin


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 14. apr. 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 14. apr. 2019

"Lowly beviste lige fra deres fornemme debutalbum 'Heba', at de altså kunne deres kram, når det gjaldt farverig, eventyrlysten dreampop. Den opgave klarer de om muligt endnu bedre på 'Hifalutin' ... Stort set hvert eneste track er fyldt til randen med kreative, finurlige tiltag. Der er nærmest altid noget unikt, der får hver sang til at stikke ud på tracklisten ... På 'Hifalutin' gør Lowly brug af en række spændende greb, der på hver sin måde gør deres dreampop medrivende og nærværende. Dertil har de skabt en sammenhængende albumoplevelse, der gør musikken endnu mere gribende ... 'Hifalutin' er et gennemført værk, der oser af både nærvær og høje ambitioner".


Jyllands-posten

d. 8. apr. 2019

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 8. apr. 2019

"Aarhusianske Lowly udkommer på det stilbevidste britiske pladeselskab Bella Union ... Ikke alt er lige interessant, men når Lowly er bedst, formår Soffie Viemose, Nanna Schannong, Kasper Staub, Thomas Lund og Steffen Lundtoft på eksemplarisk vis at forene stærke melodier og vidtgående eksperimenter".


Politiken

d. 20. apr. 2019

af

af

Lucia Odoom

d. 20. apr. 2019

"[Lowly er] ude med en opfølger, der har bragt dem dejligt på afveje, og hvor man godt kan få fornemmelsen af at famle sig frem sammen med dem ... Nogle gange er det bedst at gå en omvej i stedet for at følge den vej, man kender; det er især vigtigt for stilsikre musikere som de fem medlemmer i Lowly. De leger med vocodere, lydkollager, forvrængede trommer, store følelser, minimalistiske følelser, tanker, poesi og rendyrkede syntetiske pop-ideer ... Det syntetiske i musik kan helt uforklarligt maskere og afsløre detaljer, der pirker til nysgerrigheden, og det er de syntetiske og surrealistiske elementer, der gør Lowlys album til en af årets flotteste vildfarelser".


Information

d. 13. apr. 2019

af

af

Louise Rosengreen

d. 13. apr. 2019

"Den danske kvintet Lowly dyrker på dets andet album en art elektropoppet fridykning i et pløret og underskønt lydunivers. Keyboards og kvindevokaler flyder sammen i ekkoer, hvis udspring ikke kan stedfæstes, men giver lytteren lyst til at vende tilbage ... Bandet har hele to sangerinder, og både Soffie Viemoses og Nanna Schannongs stemme har hver for sig så meget ejendommelighed, at det halve ville være rigeligt. Deres dragende sang er nøje doseret på en måde, der gør det svært at vurdere, hvornår den ene tager over fra den anden, og hvornår de smelter sammen. Det skaber en særlig ro, at de ikke kæmper om at blive hørt, men kæmper med hinanden om at skabe de mest interessante vokalistiske prægninger af den ulmende, søgende, boblende materie af synthesizere, keyboards og trommer, de manøvrerer i ... det [er] som i en pløret undervandsdrøm, hvor man bliver ført af blide hvirvelstrømme fra en elektrisk guitar eller et trommeloop".